Henrik Hansen: De frigjorte

339,00 DKK


Ingen bedømmelse

Varenr.: 978-87-94227-74-2
stk.

[Roman]

Romanen De Frigjorte, sigter bl.a. til det opbrud i livsformerne, der finder sted såvel ude som hjemme i løbet af 1950erne og 1960erne. På blot 20 år afløses efterkrigstidens knaphedssamfund med dets statiske normer og fastlåste klassestrukturer af højkonjunktur og et velfærdssamfund, som i stort og småt – øget fritid, nye forbrugsmuligheder, nye medier og kulturformer og en stærkt ekspanderende uddannelsessektor – kom til at betyde nye muligheder og en frigørelse fra gængse normer og livsmønstre, ikke mindst for de store generationer, der fulgte efter krigen.

Bogen følger hovedpersonen, Jørgen, som en ud af de mange fra denne generation fra barndommen i et børnerigt og broget middelklasse- og arbejderkvarter i Århus, gennem folkeskoletiden, gymnasiet og videre til universitetet.

Jørgens udvikling spejler samtidig noget typisk for tiden, hvor mange i denne generation kommer fra små kår, men frigør sig herfra gennem deres uddannelse.

Og så er der byen. Den er på en måde den anden hovedperson. Bybilledet forandrer sig. Det gamle Århus er på retur, det lades læseren ikke i tvivl om.

Og musikken, som bliver en vigtig del af samtidens ungdomskultur. Tidens typiske schlagere, rock- og beatmusik akkompagnerer hovedpersonens erfaringer, hvori naturligt indgår indenrigs- og udenrigspolitiske milepæle, hans oplevelser af forskellige arbejdspladser, af kollegielivet, kollektiv, blomsterbørn og studenteroprør – på godt og ondt. Det hele skildret med lune og satire.


Henrik Hansen, mag.art. i nordisk litteratur fra Aarhus Universitet, indtil 2012 ansat som lektor i dansk ved Horsens Statsskole.

Forfatter til en række litterære artikler samt bogen Litterære mønstre – en litteraturhistorisk arbejdsbog til gymnasium og HF (Frydenlund 2016).


506 sider
ISBN 978-87-94227-74-2