.png)
[roman]
”Et diffust lys sev ind gennem gardinets hvide lameller. Svært at afgøre, hvordan vejret egentlig var udenfor. Lyset ramte det hvide plastikkrus med rød saft, som stod på det lille bord. Mærkeligt, jeg troede egentlig man var gået bort fra en-gangs service i plast. Jeg var den eneste i rummet. Blot lød en svag støj fra noget elektronik bag mig. Jeg lå tungt i sengen og kiggede over mod den brede, gule dør. Kom der ikke snart nogen? Det sidste jeg kunne huske, var lyden af hylende sirener og mig liggende i ambulancen, der høvlede gennem gaderne for fuld udrykning”.
Han var aldrig kommet sig over sin fars død – havde altid følt, der var noget mystisk ved det hele. Moderen ville ikke tale om det. Han var lige flyttet til byen, og det nye studie på universitetet gik godt – men hans epilepsi forværredes. Han oplevede hyppigere anfald, det ene mere mærkeligt end det andet, og gradvist begyndte hans fornemmelse for virkeligheden at smuldre. Hvorfor var det, han ikke længere kunne få kontakt til sin mor og søster? Var der sket dem noget? Og hvad var det, der foregik i kælderen? Han tiltrækkes af pigen i nabolejligheden, men hvorfor er det, deres samtaler ofte drejer sig om massemordere, okkultisme og religioner fra oldtiden? Hvem er hun i virkeligheden? Hændelser fra hans fortid graves stykvis frem – men afføder kun nye spørgsmål og flere gåder. Var der begået et drab – måske endda flere? Hvad er hans egen rolle i alt det her? Følg hans rejse, når han forsøger at afdække sandheden om sin familie og sig selv.
Det kan lyde besynderligt, men jeg har aldrig interesseret mig for skønlitteratur.
Som barn betalte min far mig én krone for hver bog jeg læste af ”De 5”, ”Kim” og ”Jan”-bøgerne. Da jeg havde læst serierne, gad jeg ikke mere.
På gymnasiet læste jeg én bog i dansk – på tre år – på seminariet endnu mindre – blot nogle få kapitler.
Havde derfor aldrig drømt om, at jeg skulle blive forfatter – men når nu jeg fik ”serveret” hele historien fra start til slut, tænkte jeg, det var noget, jeg måtte følge op på.
Klokken havde passeret midnat. Jeg var gået i seng. Bedst som jeg lå og prøvede at indløse min billet til Drømmeland, oplevede jeg at få hele bogens fortælling ”foræret” ind i bevidstheden som en mail fra en ukendt afsender. Det føltes så vildt, at jeg stod op, fandt en linjeret A4-blok og skrev 13-14 siders stikord ned med hovedtrækkene.
Næste dag satte jeg mig til computeren og begyndte at taste. Startede på side ét og sluttede et halvt år senere på side 545. Skriveprocessen foregik sådan, at jeg havde ”en kande vand”, jeg skulle ”tømme” ned i historien. Når den var tømt, tænke jeg ikke mere over det videre forløb. Jeg lagde mig i stedet på sofaen og sov 20 minutter. Når jeg vågnede igen, havde jeg fortsættelsen på handlingen. Typisk vågnede jeg også om morgenen med helt konkrete, færdige sætninger at bygge historien videre med. Det er derfor jeg kan sige, at jeg arbejder bedst, når jeg sover”.
Som det fremgår af ovenstående udtalelse, er Jan Marsfeldt, der næsten lider af litterær aversion, forfatter-debutant. Hans manglende tilgang til bøger gør imidlertid ikke bogen mindre interessant – tværtimod. Jan Marsfeldt er virkelig en forfatter med noget på hjerte. Hans univers er svært at sætte i bås – han befinder sig som en skæv hybrid midt mellem magisk realisme og faktion – tilsat dramatik og humor.
Jan Marsfeldt bor i Vendsyssel – han har arbejdet mange år som musiker, freelance tegner, skulptør, museumsbestyrer og skolelærer. Han har 4 børn, 3 venner, 2 motorsave, 1 kone og 0 kæledyr.
Læs mere om Jan Marsfeldt her.
464 sider
ISBN 978-87-94227-00-1
