.png)
Begreberne abstraktion og konkretion relateret til dele af Søren Kierkegaards forfatterskab
I Han ser jo ud som en rodemester søger forfatter, cand. theol. Pia Stausholm Nielsen på baggrund af en mangeårig, dyb kærlighed til Søren Kierkegaards tankeverden, tekster og sprogbehandling at udkrystallisere det overordnede formål med Kierkegaards formidable œuvre: hvad var det, han ville, med forfatterskabet?
Så vidt muligt fordomsfrit og uhildet er det ambitionen at udvaske en vigtig del af guldet i dele af den kolossale tekstmasse. Herunder indkredses betydningen af to væsentlige begreber: konkretion og abstraktion. Abstraktion er for Kierkegaard forbundet med vildveje og fælder, som tilværelsen kan byde på, med en sindets hjemløshed, rodløshed, tomhedsfølelse, som ikke mindst vor egen tid spejler, mens konkretion anvises som en vej at gå ad – til Gud, til åndelig livsopfyldelse og indre fred. Nået til religiøsiteten B, til konkretion, bliver det enkelte søgende menneske sig selv – glimtvis i det mindste i en livslang proces. Ved troens paradoks sættes det enkelte menneske fri.
Stykker af Kierkegaards værk relateres videre til modernismens tanksæt (til den tragiske abstraktions og til den rene abstraktions) og til postmodernismens do. Selve plottet med Kierkegaards forfatterskab kan ses som et virksomt alternativ til den sjælelige og åndelige hjemløsheds- og tomhedsfølelse, som vor tid undertiden spejler, og som Kierkegaard tidligt anticiperede og mesterligt blotlagde – i ikke mindst den æstetiske del af forfatterskabet.
Set fra en psykologisk vinkel er der ofte i de pseudonyme værker tale om mellemmenneskelig interaktion, der går forfærdelig skævt; og det kan undre og overraske, at en inkarneret ungkarl som Kierkegaard var i stand til at leve sig ind i og beskrive kvinders følelser og tanker, evt. tankemønstre, så eminent præcist, som det er tilfældet.
isbn nr.: 978-87-7528-817-5
148 sider
